Spring videre til hovedindholdet

Kom godt i gang med prompts til IrisX MCP

Lær at bruge grundlæggende prompts, og få gode råd til at komme i gang med IrisX MCP.

Med IrisX MCP kan du stille spørgsmål om din flåde og arbejde med dine Trackunit-data ved hjælp af naturligt sprog i dit forbundne AI-værktøj.

Du behøver ikke at lære bestemte kommandoer. Beskriv ganske enkelt, hvad du vil vide eller gøre. Brug eksemplerne nedenfor til at komme i gang, og tilpas dem derefter til din egen flåde, dine pladser og dine arbejdsgange.

Hvordan fungerer det?

Hvem/hvad

Rolle

Dig

Stil spørgsmål på almindeligt sprog i Claude, ChatGPT eller Microsoft Copilot.

Dit AI-værktøj

Finder ud af, hvad du spørger om, og hvilke IrisX-værktøjer der skal bruges.

IrisX MCP

Udfører forespørgsler og handlinger underlagt adgangskontrol i Trackunit Manager og IrisX Analytics – inden for rammerne af dine tilladelser.

Din flåde

Udstyr, pladser, kunder, operatører, alarmer, servicer, inspektioner og telematikenheder.

Før du begynder

Du skal have et aktivt IrisX-abonnement, adgang til din IrisX-konto og et af de

understøttede AI-værktøjer: Claude, ChatGPT eller Microsoft Copilot.

Har du endnu ikke abonnement på IrisX? Kontakt din Trackunit-repræsentant

Hvad kan jeg bede om?

Hvis det er første gang, du bruger til MCP'en, efter at du har oprettet forbindelse til den, kan du starte med en simpel prompt for at kontrollere, om forbindelsen fungerer.
​
​Brug denne prompt til test:

  • › Hvor meget udstyr er der i øjeblikket i min flåde?

Du bør få en udstyrsoptælling og en kort flåde- eller aktivitetsoversigt.

Hvis prompten var vellykket, kan du gå videre til et spørgsmål eller en opgave, som du normalt ville bruge Trackunit Manager til at løse. I denne artikel gennemgår vi de 4 hovedområder, der er et godt udgangspunkt, når du begynder at bruge MCP'en.

Flåde

Når du vil vide, hvor dit udstyr befinder sig, hvad det laver, og hvem der bruger det.

Startprompt

Gå mere i dybden

› Hvad er status for [pladsnavn] lige nu?

› Hvem har i øjeblikket adgang til maskiner i [depotnavn]?

› Hvilket udstyr er underudnyttet i denne uge?

› Vis mig udnyttelsesgrad efter udstyrstype for sidste måned, og fortæl mig, hvilken plads det enkelte udstyr befinder sig på

› Hvilket udstyr har forestående service?

› Hvilket udstyr er ikke blevet flyttet i de sidste 14 dage?

💡 Tip:

  • Hvornår: Angiv en tidsperiode, f.eks. i sidste uge, de sidste 30 dage eller siden 1. juni.

  • Hvor eller hvad: Angiv navnet på den plads, det depot, det udstyr eller det andet område, du er interesseret i.

Fejl

Når du vil finde, forstå og rette fejl.

Startprompt

Gå mere i dybden

› Er der aktive fejl i min flåde lige nu?

› Hvilket udstyr har både en aktiv fejl og en forestående service?

› Forklar de aktive fejl på [udstyrsnavn] i letforståeligt sprog, og fortæl mig, hvor alvorlige de enkelte fejl er.

› Gruppér de aktive fejl på tværs af min flåde efter plads, så jeg kan se, hvor problemerne er koncentreret.

› Hvilke af mine aktive fejl kan forhindre mit udstyr i at fungere i dag?

› Afvis de åbne hændelser på [udstyrsnavn] – de er blevet løst.

💡 Tip: Sådan ser en god udveksling ud

  • › Hvilket udstyr er underudnyttet i denne uge og har også en aktiv fejl?

Du får en oversigt over det udstyr, der matcher dine kriterier, hvor det enkelte udstyr befinder sig, hvor længe det har været inaktivt, hvad fejlene konkret betyder, samt et link til hvert enkelt udstyr i Trackunit Manager.

  • › Hvilke af disse er på pladser i Danmark?

Den tager højde for det tidligere svar. Du behøver ikke at starte forfra med dit spørgsmål.

Hvis et resultat virker overraskende, kan du spørge, hvordan det blev beregnet, og bruge Trackunit Manager-linkene til at gennemgå de tilgrundliggende oplysninger.

Alarmer

Når du vil bruge MCP'en til at oprette alarmer hurtigere. Til dette formål kan MCP'en udføre konkrete handlinger i Trackunit Manager.

Startprompt

Handling – ændrer din konfiguration

› Hvilke Alarmer er i øjeblikket konfigureret på tværs af min flåde?

› Opret en tyverialarm for alt udstyr på [pladsnavn]

› Hvilket udstyr har åbne hændelser lige nu, og hvad udløste dem?

› Afvis de åbne udstyrshændelser på [pladsnavn], så listen er ren

Vigtigt – handlinger kan ændre dine Trackunit-data

Handlinger træder i kraft med det samme og kan ikke fortrydes via IrisX MCP. Hvis du har brug for at fortryde en ændring, skal du gå til det relevante afsnit i Trackunit Manager.

Angiv præcist, hvad en handling skal omfatte. For eksempel er "alt udstyr i Depot Nord" mere præcist end "alt mit udstyr".

Ved større ændringer kan du også bede dit AI-værktøj om at bekræfte, hvad det er ved at gøre, før du godkender handlingen.

Automatisering

Når du vil tage brugen af MCP'en til næste niveau og reelt spare arbejdstid.

Tilbagevendende

Arbejder med dine data

Opfølgningsarbejde

› Send mig en ugentlig compliance-rapport hver fredag.

› Opret en tyverialarm for alt udstyr i [depot], og giv mig besked, hvis udstyr forlader pladsen

› Tag det udstyr med lav udnyttelsesgrad, som du lige har angivet, og udarbejd et forslag til overførsel af

hvert enkelt.

› Lav hver mandag en oversigt på én side over sidste uges udnyttelsesgrad fordelt på de enkelte pladser.

› Opdater faktureringsreferencen for alt udstyr på [plads] til [værdi].

› Sæt det ind i en tabel, som jeg kan kopiere ind i et regneark.

› Giv [navn] en pladsnøgle til [depot] – vedkommende starter på mandag.

› Skriv en kort opsummering af flådens præstationer i denne måned til min driftschef uden brug af

fagudtryk.

Ud over de fire eksempler

Når du er fortrolig med de grundlæggende funktioner ovenfor, kan du gå et skridt videre med yderligere fire grupper af funktioner:

Funktionalitet

Hvad du kan spørge om

IrisX Analytics

Stil spørgsmål om dine analysedata via Genie Spaces, eller kør skrivebeskyttet SQL.

De Genie Spaces, du har adgang til, vises automatisk på baggrund af dine kontorettigheder.

Administration af udstyrsdata

Opdater udstyrsoplysninger, brugerdefinerede felter og bæredygtighedsanbefalinger uden at åbne Trackunit Manager.

Kunder

Opret kunder med kontaktoplysninger, adresse, overordnet kunde og ekstern reference.

Adgangsadministration og operatører

Opret operatører ved at sende en SMS-invitation om at tilslutte sig din konto, og giv dem adgang til pladser

Gode råd til at skrive bedre prompts

Uanset hvad du beder dit AI-værktøj om, er der nogle få gode råd, du altid kan følge for at få et bedre resultat.

Gør dette

Eksempel

Angiv tidsperioden

“Sidste uge”, “siden 1. juni”, “de seneste 30 dage” – vær præcis med tidsperioden, så tallene kan sammenlignes på tværs af forespørgsler.

Angiv navnet på pladsen, depotet eller udstyret

Især før en handling. Jo mere præcist du afgrænser din forespørgsel, desto mindre er risikoen for uventede resultater.

Følg op i stedet for at starte forfra

Dit AI-værktøj husker det seneste svar. "Vis nu kun dem i Danmark" er hurtigere end at starte forfra med en ny forespørgsel.

Bed om at få vist beregningerne

Hvis et tal er vigtigt, kan du spørge, hvordan det blev beregnet, og hvilket udstyr det omfatter. Åbn derefter Trackunit Manager-linket, og tjek.

Angiv, hvad svaret skal bruges til

"Til en kunde-e-mail", "til min serviceplanlægger", "som en tabel" – formatet følger formålet.

Demonstration af IrisX MCP i brug

Værd at vide

Vær opmærksom på følgende, før du stoler på AI-værktøjets svar:

  • Handlinger gennemføres med det samme og kan ikke fortrydes via MCP'en. Oprettelse af en alarm, opdatering af et felt eller udstedelse af en pladsnøgle får virkning med det samme. Hvis du vil fortryde noget, skal du gå til det relevante afsnit i Trackunit Manager.

  • Du kan kun se din egen konto. Adgang følger dine eksisterende IrisX-tilladelser. Tilknytning af MCP'en udvider ikke de oplysninger, du kan se eller ændre.

  • Nogle svar tager nogle sekunder. En kompleks prompt kan kræve, at flere IrisX-værktøjer bruges, før du kan få et svar. Fem til femten sekunder er normalt og ikke en fejl.

  • Kontrollér tallene, før du træffer vigtige beslutninger. Et uklart spørgsmål kan resultere i et svar, der lyder overbevisende, men som besvarer et lidt andet spørgsmål. Brug Trackunit Manager-linkene til at kontrollere alle oplysninger, der kan have væsentlige konsekvenser.

  • Undlad at medtage personoplysninger og kundedata i det materiale, du deler. Svar kan indeholde pladsnavne, kundereferencer og oplysninger om operatører. Behandl eksport på samme måde, som du ville behandle en rapport fra Trackunit Manager.

Fejlfinding

De fire mest almindelige fejl, og hvordan du afhjælper dem:

  • Forbundet, men jeg får ingen data: Kontrollér, at du er logget ind med den korrekte IrisX-konto.
    ​

  • Jeg får en godkendelsesfejl: Afbryd forbindelsen til Trackunit IrisX-connectoren, og opret den igen i indstillingerne for dit AI-værktøj. Log derefter ind igen med dine IrisX-brugeroplysninger.
    ​

  • Mit AI-værktøj reagerer langsomt: Forventet for nogle anmodninger. Komplekse prompts kan tage mellem 5 og 15 sekunder at behandle, fordi der skal bruges flere IrisX-værktøjer.
    ​

  • En handling havde uventede resultater: Handlinger kan ikke fortrydes via MCP. Gå til det relevante afsnit i Trackunit Manager for at fortryde den.


💡 Tip:

Har du brug for mere hjælp?

Klik på Messenger-ikonet i nederste venstre hjørne for at kontakte kundesupport.


Besvarede dette dit spørgsmål?