Spring videre til hovedindholdet

Jeg tror, at min enhed er defekt. Hvad skal jeg gøre?

Find ud af, hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om, at din Trackunit-enhed er defekt.

Opdateret for over 2 uger siden

Hvis du har mistanke om en fejl, må du ikke forsøge at åbne eller afmontere enheden, da dette kan medføre, at garantien bortfalder. Udfør i stedet nedenstående trin.

Indsend en kvalitetsreklamation

Hvis du mener, at din enhed er defekt, bedes du kontakte vores kundesupportteam:

  1. Åbn funktionen Messenger i sidens nederste venstre hjørne, og klik på Messages

  2. Vælg Opret en sag

  3. Beskriv problemet i detaljer, og tilføj fotodokumentation

  4. En medarbejder fra kundesupportteamet vil kontakte dig og hjælpe dig med fejlfinding

Hvis udskiftningen af enheden er akut eller kritisk

Hvis enheden er vigtig og skal udskiftes øjeblikkeligt, kan du udskifte den, før du indsender en reklamation, men i dette tilfælde bedes du gøre følgende:

  1. Udfør en grundig fejlfindingsproces (tjek for eksempel strømforsyning og installation)

  2. Undlad at åbne enheden

  3. Tag billeder af enheden og installationen af den til dokumentationsformål

  4. Udskift enheden på stedet, hvis fejlfindingen ikke afhjælper problemet

  5. Notér synlige problemer såsom klapren eller vandskader

  6. Indsend en kvalitetsreklamation via vores Messenger-funktion som beskrevet ovenfor

Trackunit-garantien

Vores Trackunit-hardware indbefatter en almindelig garanti på 12 måneder fra forsendelsesdatoen. Nogle af vores kunder har dog udvidede garantibetingelser. Derfor anbefaler vi, at du tjekker din kontrakt for yderligere oplysninger.

Garantien udelukker almindeligt slid og fysiske beskadigelser, medmindre den tekniske afdeling eller afdelingen for kvalitetskontrol hos Trackunit vurderer, at der er tale om en design- eller funktionsfejl.

Hvis du har spørgsmål til, hvad din garanti dækker, bedes du kontakte vores kundesupportteam for yderligere assistance.


💡 Tip:

Har du brug for mere hjælp?

Klik på Messenger-ikonet i nederste venstre hjørne for at komme i kontakt med kundesupport.


Besvarede dette dit spørgsmål?